LOKALE RÅVARER — FRA GÅRD TIL FLASKE

Vores råvarer er 100% økologiske og biodynamiske. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og smag - derfor anvender vi, så vidt muligt, altid lokale og sæsonbestemte råvarer.

Vi prioriterer at vores råvarer kommer direkte fra gården og ned i flasken. Derfor har vi et tæt samarbejde og handler direkte hos producenten. På denne måde sikre vi altid 100% friske og rene råvarer af højeste kvalitet.

For at give dig og naturen flest fordele, anvender vi i vores produktion kun naturlige råvarer såsom planter, frugter, nødder, urter og ukrudt.

 

ØKOLOGISK & BIODYNAMISK

Ved at anvende økologiske og biodynamiske råvarer undgår vi at sprøjtegift havner i vores produkter. Samtidig er vi med til at beskytte naturen og grundvandet mod kemikalier fra sprøjtegift. 

Flere studier peger på at økologiske afgrøder har et højere næringsindhold end konventionelle, og hvis du spørger os, så smager rene råvarer bare bedre! 

 

KOLDPRESNING

Vores råvarer bliver presset mellem to hydrauliske plader, der langsomt presser op mod 12 tons. Ved skånsomt at presse hver en dråbe ud af råvarerne undgår vi opvarmning og oxidering af juicen, og bibeholder dermed vigtige næringsstoffer.

Ved koldpresning adskiller vi skånsomt plantekød og saft fra hinanden. Metoden er kendt som den mest skånsomme måde at juice på, og er med til at frigive og bevare vigtige vitaminer, mineraler og enzymer.

Når vi drikker koldpresset juice skal kroppen ikke optage kødet fra planterne, hvilket gør at juicens næring lettere optages i kroppen.

Derfor er vores produkter naturligvis 100% økologiske, biodynamiske og koldpresset!

 

FRISK & Rå

Kort efter vores lokale landmand har høstet sine afgrøder, bliver de kørt afsted mod Gro. Den korte transporttid fra gården sikrer, at råvarerne holdes friske. Planter der bevares friske og rå indeholder mest næring, og derfor presser vi vores råvarer friske under konceptet - fra gård til flaske. 

NATUR & BÆREDYGTIGHED

Vores hovedfokus er sundhed, økologi, natur og bæredygtighed.

Hos Gro gør vi alt hvad vi kan for at undgå spild. Derfor bliver vores overskydende frugt- og grøntsagskød (Pulp) fra produktionen leveret tilbage til gårdene. På gårdene bliver pulpen blandt andet genanvendt som dyrefoder og som kompost. Ved at anvende restprodukterne som kompost kan nye planter nyde godt af den næring, der måtte være tilbage.

Vi elsker naturen, og bestræber os på at være så bæredygtige som muligt. Vores juice er derfor tappet på glasflasker, som er fremstillet af genbrugsglas.

Glas er efter vores overbevisning den mest skånsomme indpakningsmetode til fødevarer, da glas hverken optager eller afgiver smag og farve. Alle vores flasker er fremstillet af genbrugsglas, kalksten, sand og natriumkarbonat (salt), og er derfor 100% naturlige, fri for kemikalier og samtidig 100% genanvendelige. Vores flasker kommer fra nærliggende glasværker enten i Danmark eller nord Tyskland. Vi håber at vores kunder vil genbruge flaskerne på kreativ vis eller pante flasken så den igen og igen kan blive genanvendt.

For at skåne naturen og miljøet er det meste af vores emballage fremstillet af bionedbrydelige genbrugsmaterialer. I vores Food Truck er vores papirsposer, servietter, skåle, bestik, ispinde osv. også fremstillet af bæredygtige materialer.

Vi forsøger ikke at redde verden, men vi tror på at den lille forskel betyder noget.